Gode tips til begyndere

Tips til begyndere i diamond paint - 3 punkter (Time 0_00_03;01)

Er det første gang, du skal i gang med Diamond Paint (eller skal dit barn prøve), så er der nogle gode råd at hente her i dette indlæg.

Vi er nemlig godt klar over, at når man lige starter ud, skal det helst være rimelig nemt at gå til, og projektet skal også gerne afsluttes inden for en overskuelig fremtid. For man skal jo lige finde ud af, hvordan det hele virker :-).

Hvis du er begynder indenfor Diamond Paint, så har jeg her 3 gode råd til dig:

1. Vælg runde diamanter

Om man bedst kan lide at arbejde med runde eller firkantede diamanter er fuldstændig en smagssag, som du kan læse om i denne artikel.

Men når det er første gang, du skal prøve at arbejde med diamond paint, vil jeg klart anbefale dig, at du starter med runde sten. Fordi de er runde, skal du nemlig ikke tænke på at ‘dreje’ dem den rigtige vej, og de er derfor nemmere at placere.

2. Bling og Delvist dækkende billeder

Du vil måske gerne afprøve diamond painting med et lidt mindre projekt, og her findes der nogle typer, der er lidt hurtigere at samle. Det drejer sig om de ‘delvist dækkende’ billeder.

Det betyder kort sagt, at der ikke er klister på hele lærredet, og at du altså kun skal sætte diamanter på en del af lærredet. Det gør, at der er færre diamanter, du skal sætte på, og at du derfor er hurtigere færdig med et projekt og du kan vurdere, om denne hobby er noget for dig (men det er den selvfølgelig ;-)).

Er du – som mig – til de meget skinnende diamanter, kan du også kigge på dem, der hedder Bling. På vores Bling-billeder er der også kun klister på udvalgte steder på lærredet, og så er diamanterne lidt specielle. De består nemlig at forskellige størrelser og farver, og fælles for dem er, at de skinner rigtig meget.

Du finder de delvist dækkende og bling-billederne via dette link.

3. Vælg en lille størrelse

Har du mest lyst til at give dig i kast med et lærred, der er fuldt dækket af diamanter, så er det heller ikke noget problem overhovedet. Så kan du bare gå efter en relativt lille størrelse, f.eks. 30 x 40 eller 40 x 50 til at starte med – og måske ikke købe det allerstørste lærred til dit første projekt.

Når du er klar til at gå i gang med dit første projekt, så tag endelig et kig på vores startguide, som du finder via dette link.

4 kommentarer til “Gode tips til begyndere

  1. Dorthe Gram Bräuner siger:

    Hej.
    Så er min datter på 8 kommet igang med sit første billede. Det er lige til og det kører derud af.
    Problemet er nu, at hun har hørt fra en anden, at hun skal lægge det firkantede stykke plastik over, så klisteret på billedet ikke tørrer ud. Ja, og det kan man så åbenbart vende forkert!??
    Så da vi endelig fik det trukket af igen, havde vi fjernet noget af klisteret på billedet, så en del af de små felter er helt tørre.
    Jeg kan ikke finde noget som helst om den udfordring. Og det undrer mig!
    Hvad gør vi nu?
    Er det bare at smide det ud eller??
    Mvh Dorthe og Karoline

    • Administrator siger:

      Hejsa.
      Det var godt nok uheldigt :-).
      Prøv at smøre lidt klar neglelak på det område, der mangler klister. Lad det tørre en lillebitte smule, og så kan I putte stenene på og lade det tørre helt færdigt.
      Mvh. Sarah, 5D Diamond Paint

    • Administrator siger:

      Lærredet er det, hvor du sætter perlerne på ‘almindelige’ diamond paintings. Vedr. måtte der mener du nok den skridsikre måtte (et specielt produkt), som er dekoreret med sten.
      Mvh. Sarah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

3 × two =


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.