Sådan monterer du dit diamond paint-ur og hænger det op

Sådan monterer du dit diamond paint-ur og hænger det op

I et godt stykke tid havde jeg haft mit færdige Diamond Paint-ur liggende, uden helt at være klar over, hvordan jeg skulle få det hængt op :-). Men nu fik jeg så en idé, og i videoen nedenfor guider jeg dig fra start til slut, imens jeg får klippet uret til og monteret det på et lærred af den type, hvor der er plads til urværket bagved, som du kan se på billedet.

Dette er fremgangsmåden, som jeg fulgte:

1. Fjern urværket og klip uret til

Hvis du allerede har monteret urværket, så skal du lige afmontere det igen. Visere osv. skal først sættes på til allersidst.
Derefter klipper du meget præcist rundt langs lærredet, så det overskydende lærred fjernes og så det resterende måler 30 x 30 cm.

2. Mal kanterne på dit lærred, hvor uret skal monteres på

Jeg valgte at male kanterne sort, da jeg syntes, at det ville være pænere med urets mørkerøde farve. Jeg gav det 2 lag maling med helt lamindelige sort akrylmaling. Men sørg lige for at male en smule indover lærredet, som jeg viser på videoen.

3. Lim dit ur på lærredet

Jeg bruger en limspray, hvilket jeg synes er rigtig nemt. Sørg for at trykke de to dele godt sammen, og at der ikke er nogen lufthuller.

4. Klip hul og monter urværket

Klip hul i midten af lærredet, svarende til bredden på urværket.
Herefter stikker du urværket igennem hullet fra bagsiden, og så sætter du først skiven på, og så sætter du møtrikken på og spænder den. Til sidst sætter du de tre visere på. Start med timeviseren, som du presser så langt ned, den kan komme. Derefter sætter du minutviseren på, og du slutter af med at placere sekundviseren. Så skal du blot isætte et batteri i urværket på bagsiden og indstille dit ur, så er det klar til at blive hængt op.

Ure på shoppen

Bling og Delvist Dækkende

Stjerneur inkl. urværk

kr. 79,00kr. 129,00

Bling og Delvist Dækkende

Dekorativ ur inkl. urværk

kr. 79,00kr. 129,00

Bling og Delvist Dækkende

Lyseblåt ur med blålig baggrund

kr. 79,00kr. 129,00

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

4 × 3 =


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.