Bliv klogere på DMC farvekoderne

Bliv klogere på DMC farvekoderne

Når du køber et diamond paint billede fra 5D Diamond Paint, så kommer hver diamantfarve i en individuel pose, og på posen står der et nummer. Dette nummer finder du også på symbolskemaet på lærredet, der fortæller dig, hvilken diamantfarve, der svarer til hvert symbol på dit lærred.

Men har du nogensinde tænkt over, hvad disse tal betyder og hvad DMC egentlig er?

DMC-koderne bruges til at kategorisere farverne med, men når man lige ser farverne og de tilhørende koder, så kan det godt se lidt forvirrende ud, men det er absolut ikke valgt tilfældigt.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om hvordan DMC-koderne opstod og hjælpe dig med at blive klogere på DMC farvekoderne.

DMC-farvekortets oprindelse

DMC farvekortet blev opfundet af den franske tekstilvirksomhed Dollfus-Mieg et Compagnie, også kaldet DMC, som blev grundlagt i 1746. De er kendt for at producere broderigarn og -tråd af meget høj kvalitet. Det var i den forbindelse, at de opfandt DMC-koderne, så de bedre kunne holde styr på farverne, som de brugte.

Tanken var, at hver farve skulle have sin egen talkode, så DMC 208 altid er mørk lilla, uanset om du køber broderitråd eller garn, og DMC 310 altid er sort.

I håndværksbranchen har man efterfølgende taget DMC farvekortet til sig, så man har et samlet system til at klassificere de mange farver på. Derfor kan du støde på DMC farvekoderne indenfor mange forskellige hobbygenrer, som f.eks. strikning, syning, paint by numbers, diamond paint m.m.

Lær at forstå DMC farvekortet

DMC farvekortet indeholder 447 forskellige farvekoder. Et DMC farvekort kan enten være opdelt efter farve eller efter nummeret på farven. Begge måder at opdele DMC farver og numre på afhænger af, om du kender farven men ikke nummeret, eller om du kender nummeret og ikke farven.

Opdelt efter farve

Hvis du kigger på et DMC farvekort, som er opdelt efter farve, kan det umiddelbart se uoverskueligt ud, da det er opdelt efter farve og ikke efter nummer. Det betyder at alle nuancer af rød er samlet efter hinanden, alle nuancer af blå er samlet osv.

Denne opdeling gør det nemt at finde DMC farvekoden, hvis du har en farve og ikke kender DMC farvekoden. Har du f.eks. en rødlig farve og skal finde farvekoden, så kan du nemt holde den hen til rækken med de rødlige nuancer og så finde farven og se hvilken farvekode den har. Til gengæld står selve farvekoderne hulter til bulter.

Opdelt efter farvekoden

Hvis kortet i stedet for er opdelt efter farvekoden, så er det nemt at finde farven, hvis du kender farvekoden. Så finder du bare farvekoden på kortet og kan så se hvilken farve det er. Har du kun farven og ikke kender farvekoden, så kan denne type af farvekort virke uoverskuelig, da farverne er spredt rundt på kortet og ikke er samler som det er, når kortet er sorteret efter farve.

Hent gratis DMC farvekort

Hvis du gerne vil have et DMC farvekort, kan du hente vores farvekort via dette link. Du kan vælge bare at gemme det på din computer eller mobil, men du kan også printe det ud. Hvis du vælger at printe farvekortet ud, er det bedst at bruge en laserprinter med en høj opløsning, for at farverne bliver gengivet så præcist som muligt.

Hvis du gerne vil have et DMC farvekort, hvor du kan sammenligne farve, men ikke har mulighed for selv at printe det du, har vi DMC farvekort i vores webshop..

Køb katalog med DMC farverne

Hvorfor bruger man DMC til diamond paint?

Langt de fleste producenter af diamond paint har valgt at bruge DMC farvekoderne, når de producerer diamond paint billeder. For det første, så har man med DMC farvekoderne et færdiglavet standardiseret system, som på en nem måde kan organisere de mange hundrede farver, som systemet dækker over.

For det andet, så er DMC farvekoderne universelle, så hvis du skal bruge farve nr. 310, så vil den altid være sort uanset om det er diamond paint, paint by numbers eller garn, du arbejder med.

Fordelen ved, at DMC-farverne er universelle er, at hvis du kommer til at mangle en bestemt farve til dit billede, så er det nemt at bestille nogle nye, så længe at du kender DMC farvekoden. Det gør ikke noget, at du ikke køber de ekstra sten samme sted, som du har købt billedet, for så længe at DMC farvekoden er den samme, kan du være sikker på at farven passer med den, du mangler.

Du kan dog af og til opleve minimale farveforskelle fra producent til producent. Dette skyldes at det kan være svært for producenterne at ramme den helt samme farve fra produktion til produktion, men det er ikke noget der normalt har den store betydning for det færdige resultat.

En anden fordel ved, at DMC farvekortet er universelt, er at det er nemt at holde styr på de ekstra diamanter, som man har i overskud. Så længe DMC farvekoden er den samme, kan man sagtens blande diamanter fra flere forskellige billeder og bruge dem ved en senere lejlighed. Også selv om billederne stammer fra forskellige leverandører.

8 kommentarer til “Bliv klogere på DMC farvekoderne

  1. Birgitte siger:

    Jeg have købet en billede med oplyst bro der var ikke nok af nr 22 der hedder 3607/5841 nr 23 3608/5841 er det nogen som du her ligge løse det er firekendte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

three × two =


The reCAPTCHA verification period has expired. Please reload the page.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.